Butiksassistance - Hjørring

 

Noella søger nu en engageret butiksassistance til vores nye butik i Hjørring. Vi er i rivendes udvikling, og forventer en person der kan håndtere mange bolde i luften, levere høj kundeservice og tager ansvar for sine egne opgaver.

Arbejdsopgaver:

- Pluk og pak

- Varemodtagelse

- Kontrol

- Klargørelse og håndtering af varer

- Kundeservice og generel hjælp i butik

- Forefaldende opgaver

Om dig:

- Ansvarsbevidst og serviceminded

- Struktureret og arbejdsom

- Gerne butikserfaring

- Grundig og omhyggelig

Vi tilbyder:

- Et fællesskab, hvor du kan udvikle dine personlige og faglige kompetencer

- En platform, hvor du kan prøve kræfter med voksende ansvar

- En mulighed for at udbygge dit CV

- Fordelagtige personalegoder for den tøjinteresserede

- En afvekslende og fri hverdag med gode kollegaer

Om Noella:

Noella Fashion er en international fast-fashion online shop med egne butikker, herunder i Hjørring, som stillingen tilhører. Vi tilbyder piger og kvinder muligheden for at pryde deres garderobe med elegant og moderne tøj, sko & accessories fra vores eget mærke Noella. Siden 2016 har vores mål været at tilbyde de nyeste trends på markedet, og vi er altid på forkant med moden. Vi sælger på B2C såvel som B2B plan med over 700 eksterne samarbejdspartnere i form af forhandlere fordelt på over 12 markeder. Vores målgruppe spænder bredt, og vi har stor fokus på value-for-money for kunden.

Ansøgning:

Såfremt stillingen har din interesse, bedes du sende din ansøgning og CV med tilhørende foto til CEO Lau Kjær Knudsen på e-mail jobs@noellafashion.com.

Venligst skriv i emnet på e-mailen ”Butiksassistance - Hjørring”.

Din arbejdsplads bliver i butikken i Hjørring.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist er senest d. 20. september 2020.

Alle ansøgninger bliver behandlet med fortrolighed og bliver løbende evalueret. Stillingens timeantal kan variere, men du skal forvente +5 timer om ugen.

Tiltrædelse:

Tiltrædelse sker efter aftale, da vi venter på rette kandidat, men gerne hurtigst muligt.